mandag den 19. maj 2014

Fritata - Æggekage på italiensk



Det er Søndag, solen skinner, termometret siger et par og tyve grader på terrassen, og der er ingen der gider stå i køkkenet. Samtidigt er tanken om svedige rugbrødsmadder ikke så tiltrækkende - Godt man har en stenovn. Der fyres lystigt i Forno Uno stenovnen imens jeg lister i køkkenet.


 Lynhurtigt snittes de grønsager der er i køleskabet: squash, eller som det vel bør hedde her - Zuccini, skæres i tern, det samme sker med en rest gul peber, cherrytomater, et løg og en bagt kartoffel fra dagen før, der findes en rest røget cheddar, og lidt skinkestrimler der også var til overs.

Løg, zuccini og kartofler får en hurtig tur på en varm pande, med lidt olivenolie. Imens piskes otte æg og en god deciliter mælk sammen, og når løgene er blevet klare hældes alle ingredienserne i æggemassen, krydres med salt og peber, og en lille håndfuld af min yndlings krydderurt basilikum røres med i. Det hele hældes i et ildfast fad, som stilles i Forno Uno stenovnen, en Frittata er født!
Heldigvis havde vi rester af et brød bagt i samme stenovn dagen før, og fruens hjemmerørte Aioli, og imens humlebierne der er flyttet ind i fuglekassen over vores Amerikanergrill gør det ud for cicader, føler vi os hensat til sydligere himmelstrøg - god sommer til alle!

Focaccia lækkert og uhyggeligt nemt.



Når vi nu alligevel har bagt pizze i vores forno uno stenovn, vælger vi ofte at bruge eftervarmen til at bage focaccia, focaccia er grundliggende den samme dej som til pizza, trykket ud i et smurt ildfast fad. Dejen dryppes rundhåndet med god olivenolie, hvorefter du trykker tomater ned i dejen, hvor langt bestemmer du selv, personligt foretrækker jeg at de ligger ret højt i dejen. herefter plukkes frisk rosmarin ud over dejen, og der afsluttes med groft salt i en god kvalitet. vi plejer at bruge læsø sydesalt.


Focacciaen skubbes ind i stenovnen og bages i ca. 15 til 20 minutter med ild bagest i ovnen. Brødet er perfekt ti den lille sult, og hvis vi levner noget, står ungerne og slås om resterne til madpakken. Focaccia er også perfekt til skovturen.

Se vores Forno Uno ovn her:

Den perfekte pizza


Hvad er den perfekte pizza?
Pizza, eller i flertal pizze kommer i mange former, der er nok lige så mange måder at lave pizza på som der er mennesker der laver dem, men for os, ved bålfolket er der ingen tvivl, den skal helst laves i stenovn. Desuden skal en pizza skal have en tynd sprød bund, et perfekt tilberedt fyld, og en god ost på toppen. Men også, og ikke mindst være velsmagende!

Og hvordan gør du så!
Vi har prøvet mange forskellige opskrifter på pizzadej, og det vi er nået frem til, er som følger:
Vi bruger vores normale italienske grundopskrift på brød, helst med to slags mel, tipo 00, og en almindelig stenkværnsformalet hvedemel, og gerne med ca. 50 gram semolinamel tilsat, desuden erstattes en smule af vandet med lidt olivenolie - opskrift kan findes her. Og sørg for at rulle dejen tyndt ud, dette er vigtigt! Sørg for at den udrullede dej ligger på et lag af semolinamel, dette er langt bedre til at slippe end konventionel mel, da semolinaen ikke suger væden så hurtigt, og kornene er grovere og runde. rul den eventuelt ud direkte på en træspade.

Uanset hvad du vælger af fyld er grundregelen at "less is more" brug en simpel tomatsovs - opskrift følger, og smør den i et tyndt lag ud over bunden, til 5 mm fra kanten af dejen, og der må gerne være steder på bunden der ikke er plasket til med saucen.

Hold igen med fyldet, de fleste italienske pizze har kun tre - fire ting på, og ikke i et lag af 2 cm.
fyldet kan fx være:
Tomatsovs skinke ost oregano
Tomatsovs blandet ost frisk basilikum
Tomatsovs papirtynde kartoffelskiver ost frisk timian
mulighederne er uendelige, men husk - Less is more!

Og her som alle andre steder, brug gode råvarer, godt mel, god ost, friske krydderurter, det betyder noget!

Bagningen: sørg for at din stenovn er drønvarm, ca 350 grader, dette ses nemmest ved at det sod der danner sig på indersiden af kuplen under opfyringen er brændt væk igen, skub herefter gløderne til siden, eller bunden af ovnen, og læg et stykke brænde på så der konstant er flammer i ovnen. dette holder temperaturen oppe, og giver den svage røgsmag.

Læg herefter pizzaen i ovnen ved at stikke spaden roligt ind, og trække hurtigt tilbage. Meget hurtigt begynder din pizza at hæve op, danne kant, på flammesiden, drej den herefter med en aluspade, eller en bubblepopper, så der dannes kant hele vejen rundt. Kommer der bobler, damplommer i din pizza, punkteres de med bubblepopperen, Og efter 3 - 4 minutter er din pizza færdig!

Bueno appetito


tirsdag den 13. maj 2014

Potjie pots - en overset charmetrold

Potjien, eller poitje pottten, er efter vores mening een af de skønneste gryder til brug over bål!


Potjie pots, er kendt overalt i Afrika som "potjie" (udtales "poi-kei"). Potjieen opstod som en rundbundet støbejerns gryde i Europa i slutningen af det 17. Århundrede. Gryderne fandt vej til Afrika med de bosættere og missionærer, som forlod Europa for at kolonisere, og kristne Afrika.

Da de hollandske nybyggere, som senere kaldtes Boere, landede ved Kap det Gode Håb, og herfra vovede sig ind i hjertet af Afrika, udviklede de deres deres rundbundede gryder til at omfatte tre ben, så de kunne stå stort set overalt.  Senere blev et kuplet låg, med en kant yderst tilføjet, for at have muligheden for at placere kul og gløder på toppen af gryden, der på denne måde kan fungere som en ovn.

Faconen på en Potjie gør at den er yderst effektiv til at fordele varmen, tykkelse og vægt gør ligeledes at de holder godt på varmen, og kan overlades til at simre med kun nogle få gløder under. Det kan godt lade sig gøre at bage I en Potjie, men vi foretrækker den til simremad, kogning og gryderetter.
Traditionelt set blev alle fødevarer, der blev kogt i en potjie, I Sydafrika kendt som Potjiekos - udtalt POY-key-kos – hvilket direkte oversat betyder “pot mad” eller slet og ret “gryderet”

Potjie og Potjiekos er I dag en stor del af Sydafrikas madlavnings arv, og mange der har været I dette fantastiske land, kommer hjem med gode minder om forrygende måltider under afrikas sol.
Fra Sydafrika bredte gryden sig over det meste af det øvrige Afrika, da Boerne brugte dem som bytteobjekter når De tuskhandlede med de indfødte for at skaffe dyrehuder og lignende handelsvarer og livsfornødenheder. Grydetypen er i dag udbredt i hele afrika, og betragtes som afrikas "nationalgryde"

Læs eventuelt mere, og få vejledning til valg af størrelse her:

Forno Uno stenovn - verdens mindste ægte stenovn.

Forno Uno er vel nok verdens mindste fullsize stenovn.

Forno Uno stenovnen er vores helt egen unikke, kompakte, træfyrede stenovn. Forno Uno stenovnen er designet for at gøre stenovnskøkkenet til en både praktisk, og økonomisk mulighed for alle der elsker udelivet og et autentisk middelhavsinspireret køkken.

Det er med fuldt overlæg at vi ikke kalder Forno Uno stenovnen for en pizzaovn, Forno Uno stenovnen er mere end det! den bager selvfølgeligt perfekte pizze, som du finder det ved middelhavet! men her udover kan du lave supergode brød, lammekøller, fjerkræ eller grønsager. Prøv en Forno Uno og bliv overbevist!

Forno Uno stenovnen er designet og produceret i Danmark, fremstillet af en speciel højtemperatur støbemasse, forstærket med rustfrie fibre, hvilket er med til at øge levetiden på produktet markant! Alle stenovne vil få smårevner i brug, men med ilæg af fibre har vi opnået at du ikke står med en ovn der falder fra hinanden, ovnen skal dog overdækkes om vinteren, for at undgå risiko for afskalninger og frostsprængninger.

Forno Uno ovnen kommer i to dele, der hver vejer under 100 kg. Ovnen har en udformning, der gør det til en overkommelig opgave at stille den op for to mand.

Med Forno Uno ovnen kan du være igang med at bage pizza, lasagne, eller andre spændende retter en halv time efter at fragtmanden har stillet ovnen i indkørslen! Ovnen består af to dele, der sættes op på fast underlag, uden brug af værktøj. Herefter tænder du op i ovnen, og efter ca. en halv time har ovnen nået optimal madlavnings temperaturer.

Forno Uno stenovnen bager en pizza på under 3 minutter, og kan derfor nemt betjene en familie, eller et mindre selskab!
Vores Forno Uno er født uden skorsten, dette fungerer perfekt til en fritstående stenovn, og der er ikke umiddelbart nogen fordel i at forsyne ovnen med skorsten.

mandag den 15. oktober 2012

Fornetto terrasseovne

Velkommen til det nye medlem af familien hos Baalteknik! vi har fået forhandlingen af Fornetto brændefyrede bage ovne i Danmark! 


Med Fornetto Ovnen får du nu mulighed for at lave alt det madlavning du ellers har måttet gøre indenfor, ude på terrassen. Fornetto ovnen er dels en pizzaovn, da du kan fyre den op til knap 350 grader, der er den temperatur vi tilstræber i vores stenovne når den står på Pizzabagning. Men herudover kan du styre temperaturen så du kan lave alle de ting der ellers laves i din husholdningsovn i køkkenet. Og som en ekstra feature, kan du med et træk i et håndtag, åbne imellem ovnrum og fyrrum, så du får røgsmagen som en del af din tilberedning.



Fornetto ovnen fyres op med træ eller trækul, det gøres relativt nemt ved at åbne brændekammeret under ovnrummet. Luften styres ved at dreje på de tre spjæld på ovnlågen, samt spjældet i skorstenen.


Fornetto ovnen er også udstyret med en udtagelig skuffe til røgspån, denne bruges ved at fylde den med røgespån der er gennemvædet med vand, og så hænge den i beslagene i ovnlågen.
Herefter stiller du spjældet på skorstenen til "Smoking" og husker at trække i håndtaget der åbner for røg i ovnen. Herefter kan du lave mange af de ting der ellers kræver en offset smoker, samt decideret varmrøgning af fx. laks. Opskrifter følger :-)


Når du køber Fornetto ovnen, så følger der en pizzasten til bunden af ovnen, og to trådhylder med til den, ovnen kommer i en fiks emballage hvor du selv skal samle understellet, men selve ovnen er færdigsamlet.






For at købe fornetto ovnen tryk her:

fredag den 17. august 2012

To spændende fra baalfolket

I dag er en god dag! Solen skinner og vi har lige fået monteret sandfilter i vores vildmarksbad! En nyhed der efter test gerne skulle optræde på hjemmesiden.

Og herudover har vi udnyttet os af at der er gæster i huset, og fyret op i vores amerikanergrill, eller offsetcooker.
Så efter at vi har spist os mætte i spareribs og hotvings, smoked i vores Offsetcooker, ved hjælp af godt trækul, og ikke mindst røgeflis med smag fra 60 år gamle whiskytønder, venter der forhåbentligt en aften med varmt bad under stjernerne - god weekend derude
Vores Vildmarksbad, nu med sandfilter!